Hej Folkens
Som det første vil jeg lige kort fortælle lidt om mig selv, hvilke oplevelser jeg har oplevet indtil nu. Hvad jeg går og laver i dagligdagen, og hvad jeg tilbringer min fritid med.
Jeg hedder Karen Holmgaard, er 15 år gammel, og går på Vejle Idrætsefterskole (VIES). En af grundene til at jeg går på VIES er alt det eliteidræt. Jeg spiller masser af fodbold, og det er det jeg brænder for. Jeg er på U16 landsholdet. Jeg spiller for Vejles 3F liga hold. Min primære position på fodboldbanen er midtbane. Inden mit fulde fokus kom på fodbolden, spillede jeg også en del håndbold, jeg spillede for Ikast FS hvor jeg var bagspiller.
Min søster og jeg har fulgt hinanden på diverse sportsbaner. Vi startede med håndbolden og derefter fodbolden. Vi har altid haft et godt blik og sammenspil for hinanden. Vi kan se hinanden overalt på banen. Vi er generelt bedst når vi er sammen.
I 2014 var jeg b.la. med til at vinde Ekstra Bladets skolefodbold turnering på Farum park. Det var en oplevelse for livet som jeg aldrig vil glemme.
En stor oplevelse var også da jeg fik debut på U16 landsholdet i Tyskland. Det blev dog til et nederlag men også en af de største oplevelser jeg har opnået indtil nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar